Et nogenlunde tilfredsstillende oktober-resultat, efter let turbulens
Oktober 2018 tog en uventet drejning i starten af måneden, da flyselskabet Primera Air gik konkurs, hvorfor Aalborg Lufthavn går ud af oktober 2018 med en mindre tilbagegang på 0,6 procent i forhold til oktober 2017.
Situationen omkring Primera Air
Primera Air meddelte desværre natten til tirsdag den 2. oktober, at de er gået konkurs. Står du derfor og skal på en rejse, bestilt igennem et rejsebureau, skal du ifølge en udmelding fra Bravo Tours og Sun Tours afvente at blive direkte kontaktet omkring din rejse. Har du bestilt flybilletter direkte hos Primera Air, skal du tage kontakt til Rejsegarantifonden.
All-time passagerrekord i Aalborg Lufthavn
September er ofte en travl måned i de danske lufthavne – for mens erhvervslivet er tilbage for fuld skrue, rejser chartergæsterne fortsat mod sydens sol. I Aalborg Lufthavn var september ingen undtagelse. Det var ikke kun en almindelig travl måned, der blev tilmed sat historisk rekord med flere end 160.000 rejsende.