Passagerrettigheder
Du kan her læse om dine rettigheder som passager i tilfælde af flyforsinkelser, aflysninger og lignende. Disse rettigheder går under europæisk lovgivning og er derfor gældende, når du rejser fra en europæisk lufthavn.
Som flypassager har du:
- ret til information om en forsinkelse, aflysning o.l.
- ret til forplejning (mad og drikke) ved forsinkelser på mindst 2-4 timer fra det planlagte afgangstidspunkt.
- ret til kompensation, hvis dit fly er forsinket mindst 3 timer i ankomst - altså at du ankommer til din slutdestination mindst 3 timer efter den planlagte ankomst.
- ret til at få omlagt din rejse eller refunderet din flybillet ved aflysning. Ved omlægning kan også gøres krav på forplejning (mad og drikke), og hvis du ikke er blevet orienteret om aflysningen mindst 2 uger før den planlagte afgang, kan du gøre krav på kompensation.
- ret til kompensation fra luftfartsselskabet, hvis du afvises ved boarding. Derudover, kan du gøre krav om at få omlagt rejsen eller refunderet din flybillet.
- ret til at klage og til at få adgang til klagemuligheder (Trafikstyrelsen).
- ret til at rejse på samme vilkår som andre passagerer, hvis du har nedsat mobilitet eller har et handicap.
Ansvaret i tilfælde af lange forsinkelser, dødsfald, skader eller forkert håndteret bagage bestemmes af den europæiske lovgivning og sikrer, at du altid får det, du har krav på.
Læs mere om dine rettigheder og klagemuligheder nedenfor:
- Passagerrettigheder ved flyforsinkelser
- Passagerrettigheder ved flyaflysninger
- Passagerrettigheder ved boardingafvisning
- Opret en klagesag til Trafikstyrelsen
Download også EUs app "Passagerrettigheder" / "Your Passenger rights" og find hurtigt frem til, hvilke rettigheder du har i en given situation, når du er på farten.