Stor købelyst og 12.800 gæster til Aalborg Rejsefestival 2026
Aalborg Rejsefestival 2026 blev endnu en markant succes, da 12.800 rejselystne gæster trodsede vintervejret for at købe rejser og hente inspiration til årets ferier. Aalborg Rejsefestival bekræfter dermed sin position som en vigtig rejsemesse – med fokus på både inspiration og salg.
Gennem hele dagen var der høj aktivitet ved standene til Aalborg Rejsefestival, hvor fly- og rejseselskaber oplevede stor købelyst blandt gæsterne. Flyselskaberne SAS, KLM, Atlantic Airways, Norwegian og Air Greenland stod klar med både inspiration og gode råd. Mange gæster benyttede lejligheden til at sikre sig sommerens ferie allerede på festivaldagen, mens andre bookede længere frem i tiden eller blev inspireret til en ny rejseoplevelse.
Aalborg Rejsefestival samlede mere end 40 fly- og rejseselskaber og bød på et omfattende program med gratis entré og mere end 44 gratis rejseforedrag, der spændte fra klassiske europæiske feriemål til oversøiske destinationer. Kombinationen af inspiration og konkrete købstilbud viste sig igen at være en stærk driver for salget.
Direktør Miriam Bisgaard Christiansen Nilles/Gislev Rejser udtaler: ”Vores salg på Aalborg Rejsefestival 2026 er meget højere end sidste år og vi ser allerede nu en enorm interesse for vores nye direkte destination fra Aalborg Lufthavn – Verona.”
Charterbureauerne havde hænderne fulde
Specielt hos charterbureauerne var travlheden til at få øje på. De gode tilbud stod i kø næsten ligeså lang som de mange gæster der ønskede hjælp til deres næste ferie. Hos Spies og Apollo var der en massiv interesse i deres nye destinationer fra Aalborg, til henholdsvis Kap Verde og Albanien, men også de klassiske græske og spanske destinationer var i høj kurs.
Thomas Jessen, chefanalytiker hos TUI udtaler: ”Vi har haft en stor interesse for alle vores sommerdestinationer og med 34% flere solgte rejser end sidste år har vi haft travlt med bookinger. Nordjyderne har været helt klar til at købe til Aalborg Rejsefestival.”
”Det har været en fantastisk dag i Aalborg Lufthavn”, siger Bravo Tours direktør, Peder Hornshøj og fortsætter: ”Den fjerde udgave af Aalborg Rejsefestival var en kæmpe succes. Masser af mennesker, fra den tidlige morgenstund og gennem hele dagen, stod i kø for at købe rejser og tale med vores mange medarbejdere ved vores stand.”
SunCharter forsætter
Suncharter vil mandag og tirsdag stadig være at finde i Aalborg Lufthavn, hvor de i lufthavnens Pop-Up lokale i vandrehallen står klar med de gode tilbud til dem der ikke kunne nå det søndag.
“Det har været en rigtig god dag til årets rejsefestival, hvor vi blandt andet har haft rigtig stor interesse for vores rejseforedrag om Loutro, som er årets Nyhed i SunCharter. Man må sige, at rejsefestivallen for alvor er blevet et sted, hvor nordjyderne ved, at de kan få et godt tilbud på deres næste ferie” siger Kasper Tangsig, PR & Marketingchef i SunCharter.