Første direkte afgang til Tenerife med Norwegian
I dag den 31. oktober blev det første Norwegian-fly sendt afsted mod varmere himmelstrøg på den solrige ø, Tenerife. Knap 180 forventningsfulde rejsende kunne inden afgang nyde lidt kage og kaffe i gaten, hvorefter den røde snor traditionen tro blev klippet for officielt at indvie ruten.
Det var et stort set fyldt Norwegian-fly, der på dagen for Allehelgensaften for første gang satte kurs direkte mod Tenerife fra Aalborg Lufthavn. Der var dækket op med kage og kaffe til de rejsende og gaten var pyntet op til lejligheden, med spanske flag i loftet, balloner og ballonbue. Borgmester Lasse Frimand Jensen, lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen samt Eva Gøtsche og Tina Fristrup fra Norwegian klippede den røde snor, hvorefter flyet var klar til boarding. Den officielle indvielse af ruten blev rundet af med den traditionelle vandportal.
Norwegian flyver hver tirsdag direkte til og fra Tenerife fra den 31. oktober til og med den 26. marts.
Book billetter på norwegian.com