Aalborg-New York
På grund af en omprioritering af ressourcer hos SAS – i forhold til brugen af flytypen A321LR på langdistanceruter – er den direkte rute fra Aalborg til New York ikke længere til salg i sommeren 2024. Det samme gør sig gældende for ruten fra Göteborg til New York, hvor samme fly blev benyttet.
Den direkte rute fra Aalborg Lufthavn til New York Newark blev lanceret den 27. april, med tre ugentlige afgange hele sommersæsonen med SAS. VisitDenmark og Nordjyske turismeorganisationer har taget en aktiv rolle i at tiltrække amerikanske turister, hvor mange amerikanere har besøgt Nordjylland i løbet af 2023. Ligeledes har der været stor interesse fra hele Jylland for at bruge den direkte rute til New York.
Sidste afgang fra Aalborg Lufthavn var torsdag den 26. oktober 2023. Alle foretagede bookninger på ruten i 2024 vil blive ombooket af SAS.