Første direkte afgang med airBaltic til Gran Canaria
I går den 3. december kunne vi byde velkommen til et nyt flyskab i Aalborg Lufthavn, da lettiske airBaltic havde første direkte afgang til det solrige Gran Canaria. Dagen blev fejret på traditionel vis med kage og kaffe til de rejsende samt klipning af en grøn airBaltic-snor i dagens anledning, der officielt indviede den nye rute.
Den første søndag i advent bød på mere end julehygge i Aalborg Lufthavn, da de første forventningsfulde rejsende kunne se frem til at skifte den danske vinterkulde ud med sol, strand og sangria på den populære ferieø, Gran Canaria. Det var airBaltics første afgang til den kanariske ø, hvor de har to ugentlige afgange frem til og med april 2024.
- Vi hos airBaltic er glade for at udvide vores tilbud i Danmark, vise en stærkere tilstedeværelse og nu forbinde Aalborg og vores sæsonbaserede base på Gran Canaria med direkte flyvninger. Med denne strategiske udvidelse håber vi at imødekomme den voksende efterspørgsel efter solrige feriedestinationer samt øge den forbindelse, airBaltic tilbyder i Nordeuropa og dermed give et bredere udvalg af rejsemuligheder for de lokale rejsende, udtaler President & CEO hos airBaltic, Martin Grauss.
Evigt forår på soløen Gran Canaria
Gran Canaria er kendt for sit overflødighedshorn af solskin og behagelige temperaturer året rundt. Uanset om du søger afslapning under svajende palmer eller eventyr i de fortryllende landskaber, har Gran Canaria alt, hvad du behøver.
- De Kanariske Øer, især Gran Canaria, er uden tvivl et af danskernes foretrukne rejsemål, når de ønsker at bytte de kolde danske vintermåneder ud med sol og varme. Den direkte rute med airBaltic, der tilbyder hele to ugentlige afgange til Gran Canaria, er derfor en spændende rejsemulighed. Danskere har nu større rejse-flexibilitet med mulighed for at nyde en forlænget weekend eller et længere ophold på denne dejlige ferieø. De kan enten selv booke fly og hotel eller bestille en samlet rejse ved de forskellige rejsebureauer, der blandt andet også benytter airBaltics afgange fra Aalborg, siger lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen.