Bravo Tours øger fra Aalborg Lufthavn
Bravo Tours har i vinteren 2018/19 det største vinterprogram nogensinde fra Aalborg Lufthavn, hvor der er mange direkte rejser at finde til De Kanariske Øer og til nyhederne Madeira og Hurghada.
Bravo Tours øger deres vinterprogram fra Aalborg Lufthavn med 2000 sæder, som betyder, at de i vinteren 2018/19 tilbyder det største antal vinterrejser nogensinde fra Aalborg Lufthavn til de altid populære Kanariske Øer Gran Canaria, Tenerife, Fuerteventura samt nyhederne Madeira og Hurghada.
-Vi har fløjet fra Aalborg i mange år og har kontor i Aalborg. Det bliver vi ved med -og vi kommer til at øge antallet af pladser, så nordjyderne får endnu flere muligheder at vælge imellem, siger Peder Hornshøj, der er adm. direktør i Bravo Tours.
Bravo Tours sætter i vintersæsonen ekstra fokus på de velkendte ferieøer Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura, men derudover kommer der tre områder omkring egyptiske Hurghada på programmet, der indbyder til unikke badeferier samt vinterrejser til den portugisiske og naturskønne ø, Madeira.
-Vi har valgt at udvide sæsonen på De Kanariske Øer, så man nu kan rejse fra Aalborg Lufthavn fra oktober til april. Det giver nogle ekstra måneder i forhold til, hvad vi tidligere har gjort, og så har vi fundet en nyhed til nordjyderne, nemlig Madeira! Den portugisiske ø er smuk og fuld af oplevelser, og samtidig er det virkelig høj hotelstandard for pengene, slutter han.