Verdens største biludlejningsfirma åbner udlejningsstation i Aalborg Lufthavn
Enterprise Rent-A-Car har åbnet en biludlejningsstation i Aalborg Lufthavn for at efterkomme den stigende efterspørgsel på billeje. Åbningen af udlejningsstationen i Aalborg Lufthavn giver passagererne mulighed for at tilgå et bredere udvalg af tilbud blandt udlejningsselskaberne i lufthavnen.
”Folk vil have mere fleksibilitet og adgang til et køretøj på mange forskellige måder, der kan være et alternativ eller supplement til det at eje en bil på traditionel vis”, udtaler Torben Bundsgaard, afdelingschef for Enterprise i Aalborg Lufthavn.
Fleksible udlejningsaftaler
Enterprise tilbyder sine kunder fleksible udlejningsaftaler, som er tilpasset kundens behov. Således er det muligt at leje en bil fra én time op til én måned. Ønsker du at leje en bil for en længere periode, tilbyder udlejningsselskabet også sine kunder, at de kan mini-lease en bil.
”Det er fleksibelt , da kunden selv bestemmer lejeperioden, og der ingen binding eller udbetaling er. På den baggrund er priserne absolut konkurrencedygtige med normal leasing, hvilket den ret heftige efterspørgsel også afspejler”, udtaler Torben Bundsgaard.
I USA er udlejningsselskabet kendt for sin høje kundetilfredshed, hvilket de også ønsker at bevise blandt kunderne i Aalborg Lufthavn. Ved hjælp af kompetent og hjælpsomt personalet, håber udlejningsselskabet på, at det vil lykkes.