Skip to content

Det dårlige danske sommervejr har fået mange danskere til at søge mod sydens sol. Det ses tydeligt i denne måneds tal, hvor det igen er udenrigs- og chartertrafikken, der imponerer.

Samlet set rejste 135.943 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i juli 2015 mod 129.038 i juli 2014, hvilket er en fremgang på 5,4 procent.

Bag juli måneds flotte tal, ligger blandt andet udenrigstrafikken som viser en viser en fremgang på hele 24,9 procent, idet 46.030 passagerer rejste til og fra Aalborg Lufthavn i juli 2015 mod 36.841 i juli 2014.

Chartertrafikken viser også flot vækst, og er gået frem med 15,0 procent i forhold til samme måned sidste år, idet 38.984 fløj til og fra Aalborg Lufthavn i juli 2015 i forhold til 33.897 i juli 2014.

- Midt i juli oplevede vi, at vi nok ikke, havde tilstrækkelig med p-pladser til de mange rejsende, og derfor udvidede vi vores parkeringsområde med mere end 400 midlertidige pladser. Et synligt bevis på, at de rejsende sætter stor pris på den gratis parkering, som vi tilbyder. Til næste sommer vil vi være klar med mere end 800 nye sommerparkeringspladser, siger Søren Svendsen.

Indenrigsruten med tilbagegang

Indenrigstrafikken viser en tilbagegang på 12,6 procent i juli 2015, idet 50.929 passagerer fløj mellem Aalborg og København i juli 2015, mens der i juli 2014 fløj 58.300 passagerer på samme rute.


/ Skrevet af: Rikke Mølgaard