.jpg)

MÁLAGA OG COSTA DEL SOL
Rutefly direkte fra Aalborg med Norwegian og Cimber Sterling. Du kan rejse på egen hånd eller købe en pakkerejse. Hele året rundt.
Varmen, solen og de store sandstrande på Málaga-provinsens 161 km lange kystlinje lokker danske ferierejsende i stort mål. Området har nok Europas bedste klima, og her er alt fra eksklusive turistområder med hoteller tæt på stranden til mere uberørte naturstrande. Med 40 golfklubber er området et paradis for golfspillere, og der er et væld af andre aktivitets- og underholdnings-tilbud. Fra ridning til hanggliding og ren afslapning på et wellness-hotel.
Málaga er en storby med over en halv mio. indbyggere og et nyt museum for byens store søn Pablo Picasso - fyldt med Picasso-familiens private samlinger af mesterens værker. Der er mere kunst på Pablo Ruiz Foundation i kunstnerens barndomshjem.
Byfornyelse har gjort Malága til en spændende by med historiske gader og bygninger, samt små cafeer, hvor man kan få serveret kaffen på otte forskellige måder.
Bag byen og det blå Middelhav lokker de grønne bjerge og Andalusiens hvide landsbyer, spændende storbyer som Sevilla og Granada, bjergbyen Ronda med områdets største tyrefægterarena og den britiske Gibraltar-klippe.
Mere om Spanien på spain.info
Mere om Málaga/Costa del Sol på spain.info
www.visitcostadelsol.com - www.feriebolig-spanien.dk
Bestil din billet til Málaga hos:
Norwegian
70 80 78 80
www.norwegian.dk
Afgang hver lørdag
Cimber Sterling
70101218
www.cimber.dk
Afgang hver lørdag, samt onsdag i sommerhøjsæsonen.
Bestil din pakkerejse til Málaga og Costa del Sol hos:
Best Travel
70 20 98 99
www.besttravel.dk
Krone Rejser
33 14 57 00
www.kronerejser.dk
Spies
70 10 42 00
www.spies.dk
MyTravel Tango
70 10 21 21
www.mytraveltango.dk
.jpg)
MÁLAGA
Kongens Sti genåbnes
Malagas Turistråd er begyndt forberedelserne til at genåbne den mere end 100 år gamle ”Caminito del Rey” (Kongens Sti). Historien om stien går tilbage til 1901, da det blev klart, at arbejderne på vandkraftværkerne i Chorro og Gaitanejo havde behov for en gangbro tværs over de to vandfald til transport af materialer, inspektion og vedligeholdelse af kanalen.
Arbejdet blev sat i værk, og fire år senere stod gangbroen færdig. I 1921 gik kong Alfonso XIII over broen for indvielsen af dæmningen Conde del Guadalhorce.
Kongens Sti er ikke blevet vedligeholdt i årevis og er i en meget dårlig og farlig forfatning. Nogle dele af stien er i dag helt ufarbar, og andre steder er gangbroen fuldstændig brudt sammen. Andre steder findes en sikkerhedswire, som man kan hægte sig på.
Adskillige mennesker har mistet livet på gangbroen i de seneste år og efter flere ulykker i 2000, besluttet den Andalusiske selvstyreregering at lukke for stien, hvilket dog ikke har afholdt både lokale og turister fra at udforske området. I 2006 afsatte samme selvstyreregering 7 millioner euro til restauringsarbejde, og nu har 10 firmaer givet tilbud på projektet.